Syng logo

FLAGSKIBE

SOMMERSTÆVNE

OPERATION SYNG

SYNG EFTER

SYNG SELECTED

Sommerstævne

Hver sommer er Syng medarrangør for korstævner. To ud af tre år foregår det i Tønder, hvor vi i samarbejde med Kor72 arrangerer det traditionsrige sommerstævne med workshops ledt af et udvalg af dygtige instruktører.

Når stævnet hvert tredje år ikke afholdes i Tønder, deltager vi i stedet i kor-festivallen Nordklang, som arrangeres af Nordisk Korforum, og som samler omkring 1000 korsangere fra Norge, Sverige, Findland, Island og Danmark i et af de fire lande.
Kalenderen for de kommende år ser ud som følger
2021: Sommerstævne i Tønder
2022: Nordklang på Island

Operation Syng

Hvert andet år arrangerer Syng en kor-dag for sangglade gymnasieelever fra hele landet. Operationen er blevet udført siden 2008 og har hver gang samlet mellem 2000 og 3000 deltagere.

Faktisk er der ikke kun tale om én operation men hele syv, idet operationen hver gang finder sted på syv forskellige gymnasier. Hver operation afsluttes med en koncert, hvor dagens arbejde fremføres for begejstrede tilhørere.

I forbindelse med operationen udgiver Syng et nodehæfte med fire ny-arrangerede sange, som synges på dagen. Eleverne forberede sig som regel på et par af numrene på forhånd, og hvert af de syv operationskor bakkes op af et elevorkester fra de gymnasier, som er vært det pågældende år.

Syng sender en korinstruktør, som sørger for at dagen former sig som planlagt og at alle får en god musikalsk oplevelse. Hvert værtsgymnasium får også besøg af en repræsentant for Syngs bestyrelse, som er med til at styre løjerne, og som kan svare på spørgsmål vedrørende Syng.

Deltagelse i operationen er gratis for gymnasiekor, som er medlem af Syng – og nodehæfterne er tilmed også ganske gratis.
SE NODEHÆFTERNE HER

SyngEfter

Hvert år samler Syng elever på udvalgte værtsefterskoler og giver dem en enestående mulighed for at oplevelse korsangens fællesskab.

Eleverne synger bl.a. Syngs egne rytmiske nodeudgivelser, som udgives hvert andet år i forbindelse med Operation Syng, og der vil blive arbejdet med alt fra det fede groove og den lækre klang til den perfekte udstråling. 

Hver af efterskolerne bakkes op af et elevorkester fra værtsefterskolen, og Syng sender en korinstruktør, som sørger for, at dagen former sig som planlagt, og at alle får en god musikalsk oplevelse. Hver værtsefterskole får også besøg af en repræsentant for Syngs bestyrelse, som er med til at styre løjerne, og som kan svare på spørgsmål vedrørende Syng. Dagen afrundes med en lille koncert, hvor det gennemarbejdede produkt fremføres.

Deltagelse i SyngEfter er gratis for efterskolekor, som er medlem af Syng – og nodehæfterne er tilmed også ganske gratis.
SE NODEHÆFTERNE HER

Syng Selected

Syng Selected er et rytmisk a cappella-kor bestående af 32 af Danmarks dygtigste, unge korsangere i alderen 18-30 år.


Koret blev dannet i 2014 af kororganisationen Syng og er på få år blevet en stor spiller inden for rytmisk kormusik - både nationalt samt uden for landets grænser. Syng Selected fungerer som ambassadører for udvikling af kormusik og talentudvikling nationalt, og derfor kommer korets sangere fra hele landet.


Med Syng Selected-initiativet får de unge talenter mulighed for at arbejde sammen med nogle af landets førende korledere inden for rytmisk kormusik samt andre unge korsangere på samme høje sangtekniske niveau. Koret mødes typisk i weekender 4 gange om året på efterskoler og højskoler for intense øveforløb samt for at køre sig i stilling til koncerter.
 
Syng Selected har skiftende kunstneriske ledere på hver et toårigt forløb for at sikre en løbende udvikling af koret. Foruden koncerter på flere prominente scener i Danmark har koret turneret i Israel, i USA (hvor koret vandt en stor international a capella-konkurrence til SingStrong i New York) samt senest i Tyskland og Sverige.
 
De seneste år har fokus ligget på sangskrivning, hvilket har resulteret i korets aller første originale musik. I øjeblikket ledes Syng Selected af Morten Vinther Sørensen, nok mest kendt for sine ti år i The Real Group.


Du kan læse mere om Syng Selected på deres hjemmeside. Du kan også følge Syng Selected på Facebook, så du er sikker på at blive opdateret om koncerter og nye auditionrunder, når der bliver ledige pladser i koret.


https://syngselected.dk/
https://www.facebook.com/syngselected


Share by: