Denne måneds Syngkor er EVE – Du kan læse mere om dem på deres hjemmeside eller  Facebook profil

 

Skrevet af Clara Graversen, 2. alt

Da vi blev spurgt, om vi som kor havde lyst til at medvirke i Danmark Har Talent, var vi allerførst i tvivl. Det virkede som et event, vi kunne få gode oplevelser ud af, men ville det gavne os som kor at deltage i en konkurrence med så bredt et spektrum af talenter (og mangel på samme)? Når man som kor deltager i korkonkurrencer, er det lige så vigtigt at opnå personlig udvikling i gruppen som det er at være dem, der går hjem med medaljen. Ville det samme gælde for den her slags konkurrence? 

 

Nysgerrigheden var der i hvert fald, og lysten til at prøve at deltage i noget fuldstændig andet end vanligt trak også i os. Ikke desto mindre var vi blevet opfordret til at repræsentere kormusik i bedste sendetid. Så vi sagde ja til udfordringen.  

Den første udflugt var en bustur til Folketeatret i København, hvor auditions foregik. Da vi kom ind på teatret, blev vi bedt om at stille os i midten af rummet til en lille optagelse, som skulle vises som en intro til vores audition-optræden. Allerede på dette tidspunkt trådte vi ud af vores comfort zone og skulle gøre, hvad vi havde snakket om var vigtigt, når man som gruppe (eller individ) træder op på skærmen; tv-ansigtet, det smilende og åbne ansigt, der skal kunne ses ude i tv-stuerne. 

Dette ’mindset’ var også vigtigt at have med, når vi skulle ind foran dommerne og det publikum, der sad i salen. På det punkt er talentkonkurrencen egentlig meget lig en hvilken som helst korkonkurrence: der sidder publikum og dommere, der skal høre og bedømme vores optræden. Forskellen er bare, at både publikum og dommere ikke ved, hvad de møder. Og her har hverken dommere eller publikum nødvendigvis forstand på kormusik. 

Som sagt gør bevidstheden om kameraerne jo også den helt store forskel. Oplevelsen bliver mindre intim, fordi der lægges vægt på udfaldet af optagelserne frem for at formidle kormusikken til publikum. Det var en rigtig god øvelse for os, der krævede megen koncentration. Ikke mindst fordi dommerne ikke var blege for at vise deres undren, begejstring eller forvirring over vores medbragte sats ‘The Joiku’ undervejs i audition. 

Efter vores korte optræden stod vi klar til at modtage kommentarer fra dommerne. Det var en anderledes oplevelse end vanligt, for kommentarerne var selvfølgelig henvendt lige så meget til seerne som til os. Det skulle være ris og ros, alle folk ville kunne forstå og nikke genkendende til hjemme i stuerne, og det kunne vi også sagtens fornemme, da vi stod i spotlightet og blev beskrevet som “én stor lunge” og andre lidt spøjse sammenligninger, der skulle kunne forstås ikke kor-vante seere. 

På trods af de sjove kommentarer (som måske var berettiget vores anderledes sangvalg), fik vi 4 x ja og gik dermed videre til semifinalerne, som skulle vises live. Det var vi glade for og stolte over – mest fordi det på sin vis viste en accept af det, vi lige havde opført – det var noget, dommerne godt kunne tænke sig at høre igen!

Vi havde i koret snakket om, hvordan vi offentligt skulle vise vores begejstring eller, hvis det modsatte blev nødvendigt, vores ærgrelse. Det er altid en anderledes disciplin, når man er en stor gruppe, for man skal arbejde sammen om stort set alt. For eksempel ville det være for voldsomt, hvis alle 30 individuelt og fysisk viste deres begejstring for udfaldet af auditionen. Så selvom vi måske ikke græd af glæde og hoppede og dansede over de 4 ja’er, så var vi altså rimelig tilfredse og ikke mindst spændte på, hvad der senere ville følge af oplevelser! 

 

I kan se vores optræden til audition her: https://www.youtube.com/watch?v=xKbAEccEHq0

Læs med næste uge, hvor der kommer endnu et indlæg!