Home > Syngkomponisten 2016

Dommerkomitéens vægtninger

Original musik til rytmiske kor

Igennem de senere år har mange af vores medlemskor sunget coverversioner af kendte pop/rock/R’n’B numre. I Syng ønsker vi at være med til at udvikle den rytmiske kormusik med at finde sin egen identitet. Derfor vil vi gerne fremme originalkompositioner, skrevet til kor med korets muligheder for øje. Vi vil gerne undersøge hvordan kormusik kan udformes, hvis stemmerne ikke imiterer lyden af instrumenter og hvis arrangementet ikke lige så godt kunne spilles af et band. Kort sagt – vi ønsker et korisk udtryk frem for et bandudtryk.

Præmier:

SSATB
1. pladsen: 10.000 kr.
2. pladsen 2.500 kr.

SAB/SSA+klaver
1. pladsen 5.000 kr.
2. pladsen 2.500 kr.

Dommerkomité: Kristian Skårhøj, Christian Ronsfeld og Thue Thesbjerg

Kompositionen

  • skrives med kor for øje (lyden af min. 3 på hver stemme)
  • udnytter korets muligheder
  • skal først og fremmest fungere akustisk (altså uden mikrofoner)
  • skrives til kor, der normalt synger coverversioner af pop, rock og jazz
  • behøver ikke følge en gængs pop-formtype
  • indeholder ikke tekst eller musik fra andre værker (undtagen såfremt det er royaltyfrit)
  • er komponistens egen komposition
  • Kompositionen har ikke tidligere været uropført
  • Der kan bruges becifring 0g/eller klaverpartitur til SAB/SSA+klaver opgaven.
  • Varighed af satsen er for SAB/SSA: 3-7 min og for SSATB+ : 4-8 min

Dommerkomitéen lægger vægt på kompositioner som

  • bruger korets muligheder på stemmens præmisser – gerne originalt og kreativt
  • nemt lyder af noget
  • er sangbare
  • hvor kompleksitet ikke er en kvalitet i sig selv
  • er melodiske og musikalske
  • kan fremføres af amatører i alderen 13-30 år

Syng forbeholder sig ret til ikke at uddele præmierne, hvis dommerkomitéen vurderer at sangene og selve korarrangementerne ikke har et tilfredsstillende niveau.

Betingelser

Arrangementet indsendes til sofie@syng.dk som pdf-fil. Derudover ser vi gerne, at du vedhæfter en form for lyd af dit arrangement. Midi-lyd er helt acceptabelt.

Rettighederne for udgivelse og evt. indspilning af arrangementerne tilfalder Syng, men Royalty- og KODA-rettighederne forbliver selvfølgelig sangskriverens.

Medlemmer af Syngs bestyrelse (eller disses nære familiemedlemmer) kan ikke deltage i konkurrencen.

NB – nye deadlines!

Deadline for indsendelse: 15/9

Kåring af SyngKomponisten 2016: 3/11