Home > Feature > Sådan laver man en selvgjort musikvideo
I denne måned er blog-teten blevet overrakt til De Unge Drenge! Vi glæder os til at give jer et indblik i DUD-universet, og de tanker og projekter vi sysler med. Se mere om os på deungedrenge.dk

Video enhanced the music star

Når vi hver tirsdag mødes, og arbejder på at udvide og forbedre vores repertoire, så hænder det nogle gange, at én sang i særdeleshed falder i god jord. Når det sker, kan vi slet ikke lade være med, at dele den med jer andre. Og så er det, at vi giver os i kast med at indspille og producere en musikvideo.

I skrivende stund har vi lavet to musikvideoer, Stevie Wonders ”Knocks Me Off My Feet” og Simply Reds ”Red Box”, og vi er i fuld gang med vores tredje video over ”Den forsinkede dreng”, skrevet af danske Tobias Trier. Når en video er færdigproduceret deler vi den på vores Facebook og YouTube-sider.

I studiet

Når vi har besluttet os for en sang (hvilket i sig selv kan være en udfordring, vi har så mange gode), er det tid til indspilning. Indspilningen foregår i vores korleders – Kristian Skårhøj – eget studie, som er et professionelt studie med både højtalere, kaffekopper og “vi kører den ind med P…”. Kristians musikalske og tekniske ekspertise sørger for, at vi får den bedst mulige klang og energi i musikken. Det er også Kristian, der retoucherer og mixer musikken bagefter, så det bliver helt rigtigt

 

Men musikken er jo kun den ene halvdel. Så når sangen er indsunget, og imens Kristian redigerer det færdigt, planlægger vi andre den visuelle side af videoen. Videokonceptet er således altid udtænkt og gennemført af DUD’erne.

Når vi har udarbejdet et videokoncept, og Kristian har udøvet sin trolddom over audioen, er det tid til videooptagelse. Vi optager på forskellige locations og i/omkring Helleruplund kirke, vores faste tilholdssted. Når optagelserne er i kassen, bliver de klippet sammen til et sammenhængende produkt. Traditionelt har det været Carl Weyde, der har stået for videoredigering – og det har han gjort rigtig godt synes vi selv. Se fx vores video til Red Box her:

Når vi efter et par uger står med et endeligt resultat, bliver det uploadet på Facebook og YouTube, samt vores hjemmeside deungedrenge.dk.

Og vupti, så nemt er det, at lave lækre musikvideoer 🙂

Tak fordi i læste med i denne omgang.

//DUD

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*