Home > Blog > Månedens Syng-kor > På Møn med bare tæer
ReChoired er oktober måneds Syng-kor og præsenterer her deres 3. blogindlæg. Denne gang kan du læse om deres årlige retreat på Møn, bare tæer og kroppe …

Sang, dans, yoga og gourmetmad i to døgn

Det er blevet tirsdag igen, og en samling halvdruknede mus har indfundet sig på Ingrid Jespersens Skole for at synge den regnvåde aften væk. Vores søde dirigent Peter lader os gispende og våndende lave maveøvelser som opvarmning. Når vi nu ligger her og arbejder med styret åndedræt, mavemuskler og efterfølgende ‘grounder’, vandrer tankerne automatisk tilbage til korets årlige weekendtur til Møn i august. Der fik vi imponerende beviser for vores elendige mavemuskler!

To dage i musklernes vold

En gang om året tager hele koret til Møn for at blive rystet sammen, synge i vilden sky og selvfølgelig blive udfordret på stemme og krop, Det foregår i god gammeldags lejrskole stil på en smuk gammel firelænget gård, der ligger cirka tyve meter fra havet. Gården er omkranset af en stor have med høje træer. Her står alle op ret tidligt om morgenen, for at sige godmorgen til de fire verdenshjørner og få styr på åndedrættet. Altså såkaldt morgenyoga.

Når man bandende og svovlende kravler ud af sin varme seng er det til tider svært at indse hvor dejligt man får det bagefter. Men det kommer –  især med den varme morgenkaffe og de nybagte boller☺. I år var der ekstra fokus på grounding og sangerkrop, så vi havde besøg af instruktøren Nana Fagerberg fra Anne Rosing Instituttet.

I små grupper blev vi udfordret som sangere og mennesker. En øvelse gik ud på at den ene halvdel af vores gruppe skulle stå og synge et kendt nummer (uden noder naturligvis) imens den anden halvdel sad ved vores fødder og skulle hive os i benene. Ikke så vi faldt, men så vi hele tiden fik forskubbet balancen i kroppen og dermed også i stemmen. Vi blev tvunget til at bruge mellemgulvet mere målbevidst for ikke at knække over, når vi pludselig blev revet ud af vores trygge stilling. Det var en sejr hver gang det lykkedes at bevare tonen på trods af terrierne ved vores fødder☺

Sang med følelse

Nana var ekstremt energisk og meget udfordrende. Hun skubbede os til tider helt ud til kanten, i sit forsøg på at vise os koblingerne mellem stemmen og kroppen – samt ikke mindst følelserne i sangen. I en af de sidste øvelser blev vi bedt om at synge et nummer med lukkede øjne og med forskellige følelser. Først vrede, så med glæde og til sidst sorgfuldt. Den halvdel af koret, der sad og lyttede med, fik mulighed for at opleve sangen på nye og spændende måder. Det satte sangen i et helt nyt perspektiv og vi oplevede hvor meget følelserne gjorde ved fortællingen i sangen. Ikke mindst da vi skulle tænke på noget trist og synge den sorgfuldt. Ved den sidste strofe var halvdelen af koret i tårer og det blev en meget rørende afslutning på en krævende og lærerig dag.

Resten af tiden

Men nu skal man ikke tro at vi gik deprimerede i seng. Om aftenen stod den på gourmetmad, rødvin og debat om korets fremtid. Vi diskuterede hvilken type musik vi gerne ville synge i koret og hvordan vi gerne ville markere korets 10-års jubilæum i 2016. Vi spiste hjemmelavede flødeboller, improviserede råbekor til skræk for vores dirigent Peter, der frygtede for vores stemmer, og fulgte en gruppe tosser ned til havet omkring midnatstid, fordi de absolut skulle vaske snavset af i fuldmånens skær. Og så var vi andre jo nødt til at holde øje med dem og sikre os at de kom med hjem igen.

En weekend flytter nok ikke bjerge, men…

Vores årlige Møntur er en unik weekend hvor vi alle sammen hanker lidt mere op i vores stemme, bliver mindet om hvor vigtig kroppen er og hvor pisse gode vi er hvis vi kan vores tekster og har overskud til at arbejde med klang, udtryk og selvfølgelig vigtigst af alt, at lytte til hinanden. Ellers bliver det bare tyve turister, der synger rød grød med fløde!

Mønturen flytter ikke bjerge, men den samler tyve sangere i ét kor og minder os om at når man synger, så er det med krop og sjæl.

Nana Fagerberg udtaler:

‘Når jeg tænker på min dag med Rechoired tænker jeg på ordet bevægelse, om hvilket der står i ordbogen: 

Bevægelse: Det at noget eller nogen flytter sig i en retning, Det at noget eller nogen ændrer position eller tilstand, Større gruppe af personer der bestræber sig på at fremme en fælles sag, Sindsstemning som er stærkt præget af fx ømme, taknemmelige eller længselsfulde følelser, der ofte er fremkaldt af en aktuel oplevelse.

Som jeg oplevede det, er ReChoired et kor, der mestrer alle disse former for bevægelse både indenfor og udenfor musikken’.

Syng beder hver måned et af vores kor om at blogge om deres aktiviter. I denne måned er stafetten givet til ReChoired, som er et kor i København ledet af Peter Bom. Find ud af mere om ReChoired på deres hjemmeside: www.rechoired.dk

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*