Home > Blog > Der var engang et kælderrum – nu står der et lydstudie
SONO blogger i denne måned for Syng. Hver torsdag fortæller de om verden set i SONO-perspektiv. Læs mere om SONO her.

SONOmaskinen

Der er mange grunde til at lade sit kor være medlem af SYNG – udover at man kan få lov til at få så fancy en titel som ”Månedens kor” og blogge vidt og bredt om sine acappellianske bedrifter. I SONO har vi i hvert fald erfaret, at man altid kan regne med SYNGs støtte, hvis man finder på et eller andet crazy projekt, som man måske ikke lige her og nu har midlerne til at virkeliggøre.

Sidst vi benyttede os af den mulighed var i efteråret 2013. Vi havde en drøm om påny at komme i indspilningsstudiet. Men der var flere udfordringer:

For det første er vi en relativt stor vokalgruppe, så det tager tid at få hver enkelt stemme i kassen. Vi vil også helst selv have fingrene så meget med i hele processen som muligt. Både for at lære, men også fordi den slags projekter typisk bliver både sjovere og mere værdifulde for den enkelte, når man får lov at blive involveret og få en følelse af ansvar og medejerskab.

For det andet har stort set alle SONOister krudt i en vis kropsdel og derfor kan tiden ind imellem være svær at finde.

Vi lagde hovederne i blød for at finde en metode til at indspille, som kunne blive så fleksibel som muligt, hvor vi selv kunne få lov til at bestemme mest muligt, og hvor vi samtidig havde mulighed for at finde de penge, det nu engang kræver.

Løsningen blev ganske simpel(?): ”Vi bygger da have vores eget indspilningsstudie!”

Løsningen blev ganske simpel(?): ”Vi bygger da have vores eget indspilningsstudie!” Og som sagt så gjort. Den ene halvdel af vores beat gruppe, Peter Agger, havde tilfældigvis et kælderrum til overs i sit nyindkøbte hus som vi kunne få lov at bruge til formålet (Peter har tilfældigvis også en meget sød hustru, som godt kan lide SONO, og derfor ikke har noget imod at have os ”boende” i sin kælder ind imellem).

Vores udstyrskyndige gearudvalg, Gearkassen, gik sammen med SONOs faste lydmand Lars Reker og en professionel akustiker (ja, det job findes!) om at finde ud af, hvad det kræver at omdanne et rungende kælderrum med betonvægge til et lydstudie. XL-byg blev tømt for rockwool og spånplader og i løbet af 2 weekender, hvor SONO i fællesskab legede byggemand Bob, har vi nu vores helt eget lydstudie: SONOmaskinen, hvor vi i tide og utide (og når det passer familien Agger) kan tage ud at indspille. Hurra for det! Og tak til SYNG, der hjalp projektet med at blive virkelighed.

 

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*