Syng bloggen

Lydprøve med Jacob Dinesen.

 

Denne måneds Syngkor er Vocalline – Du kan læse mere om dem på deres hjemmeside eller  Facebook profil

 

Skrevet af Rikke Jepsen (1. alt i Vocal Line)

Jeg kan nok godt sige, på vegne af hele Vocal Line, at vi kommer til at sidde klistret til fjernsynet på lørdag. Lørdag aften bliver DR’s Store Juleshow nemlig sendt – og vi fik den store fornøjelse, at synge kor for Lukas Graham; Jacob Dinesen; Annika Aakjær, Jimmy Jørgensen og Chapper – samt at synge vores egen udgave af Holy Night, arrangeret af Morten Kjær; tilføjet lyden af harpe, strygere, blæsere, pauker osv. fra intet mindre end DR’s helt vidunderlige symfoniorkester! Med de vildeste goosebumps måtte jeg tage min mikrofonmakker i hånden op til flere gange. Det var magisk!

Jeg hører mig selv sige: ”Dét her var den vildeste oplevelse”, men det er som om, at jeg efterhånden har sagt dette rigtig mange gange i Vocal Line-regi. Hvornår bliver næste gang mon? 😛

 

Torsdag morgen kørte bussen mod DR-byen i København – vi var trætte og ikke helt veludhvilet fra vores julekoncert i Aalborg dagen forinden. Da vi ankom til DR-byen, blev vi modtaget med åbne arme af venlige og total tjekkede personer. Det var helt tydeligt, at teamet bag DR’s Store Juleshow var velforberedt og meget rutinerede! 

Lydprøve med DR’s symfoniorkester

I modsætning til andre ture med Vocal Line, så havde vi intet fast på programmet om formiddagene og torsdag/fredag aften. Vi havde mere ”fritid”. Mange besøgte sine københavnske venner og veninder, nogen tog i tivoli, shoppede på strøget, hang ud i hotellets bar, Vocallinere med små børn sov længe, nogen kørte til Jylland for at spille balle-jobs osv. På forskellig vis ladede op til vores medvirken i koncerten. Det var tydeligt at mærke en stor koncentration og nærværelse omkring denne unikke opgave og oplevelse. Det betød meget for os alle, at vi leverede en god musikalsk indsats.

Lydprøve med Jimmy Jørgensen, Annika Aakjær og Chapper

Vi fik to chancer 😉 DR’s Store Juleshow blev afviklet to gange samme dag, og vi fik dermed lov til at gøre det hele to gange! Det var super fedt at opleve denne unikke oplevelse én gang mere og nok endnu vigtigere, at give produktionen mulighed for at vælge det bedste ”take”. For mit vedkommende var jeg særligt glad for dette, da jeg i første show lavede den fejl, at jeg sang et kæmpe stort ”VI” et sted, hvor ingen skulle synge… Så nu skylder jeg (og vidst nok også 5 andre Vocallinere) en kasse bajere. Lige inden koncertstart aftale vi nemlig, at hvis nogen sang ”VI” netop dér, så skulle man give en kasse øl. Hovsa!

Lydprøve med Lukas Graham

Alt i alt har det været en kæmpe fornøjelse at deltage i DR’s Store Juleshow, og jeg er stadigvæk helt på røven over alle de brikker, der skulle falde på plads og times i forhold til hinanden. Det var en meget imponerende og spændende proces at være del af og glæder mig helt vildt til at se det fulde resultat på lørdag!

Vi håber i vil se med 🙂

Rigtig glædelig jul!

 

Denne måneds Syngkor er Vocalline – Du kan læse mere om dem på deres hjemmeside eller  Facebook profil

 

Skrevet af Ida Brink Krøger, 2. alt

At være rejsende i korsang er efterhånden blevet en del af Vocal Lines DNA. Tit går turen til
Tyskland, hvor publikummet er vokset støt gennem de seneste år. Det er koncentrerede
koncertture på fire dage, med tre koncerter i tre forskellige byer. Meget tour-agtigt og ofte
uden at vi ser andet end indersiden af vores bus, tyske hotelværelser og koncertvenues.
Men i september i år (2019) rejste vi til Island på en syv-dages koncert og turisttur. Vores
helt egen 2. bas og indfødte islænding, Gunnar, havde sammen med et udvalg planlagt en på
papiret indholdsrig tur med mange rejsetimer, fem større og mindre koncerter og indlagt
sightseeing. Gunnar er fra Akureyri, den største by i det nordlige Island, og her tilbragte vi de
første dage. De indeholdt bustur ud i ekstraordinær storslået islandsk natur. Dimuborgir, de
sorte slotte, skabt af lava og trykket fra kogende jordbund, Detifoss, et af Europas kraftigste
vandfald, Hveirir, kogende svovlstinkende mudderhuller og den mere charmerende effekt af
den geotermiske aktivitet i Island: varme kilder. I Myvatn Nature Baths skålede vi i Islandsk
fadøl mens vi sang for de øvrige badegæster. En lille video af scenacen røg på de sociale
medier og blev set og delt temmelig mange gange.

Óvæntir örtónleikar! Takk Vocal Line ❤️•••How beautiful! Thank you Vocal Line! ❤️

Slået op af Myvatn Nature Baths / Jarðböðin við Mývatn i Tirsdag den 10. september 2019

I Akurery sang vi den første store koncert på turen, i byens koncerthus, Hof. Efter tre
overnatninger i det nordlige Island gik turen tværs over øen i vores grønne bus, med et par
stop undervejs, blandt andet ved vandfaldet Gullfoss og området med de berømte gejsere. Vi
endte i Skálholt, som er et historisk vigtigt sted i Island, idet der i 800 år var bispesæde her.
Der har været en kirke på stedet siden islændingene begyndte at blive kristne, men fordi vejr
og vind og kontinentalpladers uforudsigelige lune er, som det er i Island, er det nu kirke
nummer ti, som står i Skálholt. Dén skulle vi selvfølgelig også synge koncert i.

Vi besøgte også nogle af vores musikalske venner på turen. Tina Dickow og Helgi Jonsson
havde inviteret os på besøg i deres sommerhus. Hvis man har set Anders Aggers program
”Indefra – Tina Dickow”, så har man fået et glimt af udsigten fra hendes og Helgis stue. Den er
dobbelt så betagende i virkeligheden. Vi blev budt på frokost og øvede derefter til den
koncert, de skulle medvirke i dagen efter. Det var gæstfrit – og modigt af dem, at invitere 34
mennesker ind i deres private helle, og da bussen rullede videre mod Reykjavik var det med et
taknemmeligt og stolt Vocal Line, som havde oplevet et ligeværdigt møde med musikalske
helte.

Det er tit det, man ikke forventer eller planlægger, der bliver til de største oplevelser. Efter
ankomst til Reykjavik og et par timers fritid, begav vi os mod Hallgrimskirken, som er berømt
for sin særprægede arkitektur, inspireret af elementer fra den islandske natur. Der blev
spurgt om vi måtte synge et par sange inde i kirken, og vi fik et ja tak. Akustikken i
kirkerummet er out of this world, og vores minikoncert gav tårer i øjnene hos både publikum
og blandt os selv. Det er fantastisk at være en del af noget, der i momenter løfter øjeblikket op
på et andet niveau, og hvor man må overgive sig, og lade sig opsluge helt i oplevelsen.
Afslutningskoncerten i Reykjavik, i det nye musikhus Harpa var med et lokalt islandsk kor, og
med Tina og Helgi som gæster i en lille håndfuld af vores numre. En meget fin koncert som
afslutning på en storslået uge i et storslået land. Man bliver ydmyg og taknemmelig i de store,
øde vidder, midt i ingenting. At få sådan en oplevelse sammen med den kor-familie, som Vocal
Line er, er en gave større end musikken.

Denne måneds Syngkor er Vocalline – Du kan læse mere om dem på deres hjemmeside eller  Facebook profil

 

Skrevet af Ida Brink Krøger, 2. alt

Julekoncert med Vocal Line er blevet en del af mange menneskers traditioner op til jul og vi melder udsolgt til koncerterne tidligere og tidligere, år for år. Gennem tiden har vores dygtige arrangører også sørget for, at vi har nogle gode juleklassikere på repertoiret, der fungerer som stemningsfulde julebebudere.

Forberedelserne til julekoncerterne begynder ofte allerede i slutningen af oktober. Vi synger julesangene igennem, to-tre stykker til hver prøve, retter til, genopfrisker aftaler om udtryk og dynamik og nyder ellers bare, at genopdage de efterhånden velkendte arrangementer. Næsten hver jul er der en eller flere nye medlemmer af Vocal Line, der på et par måneder skal lære alle julearrangementerne fra bunden. For dem er det intensiv juleri på noder, kulminerende i 4-6 julekoncerter. Efter den sidste koncert sidder de godt fast.

En ting er lyden, sangene og stemningen. Noget andet er det, som vi præsenterer for publikums øjne. Vocal Lines tøjudvalg er et seriøst arbejdende team, som er igennem mange overvejelser om det visuelle udtryk, før de dikterer dresscoden for en ny koncertperiode. Der farvekoordineres på tværs af stemmegrupper, der er hård justits, og en sort skjorte dømmes ude hvis den ikke er helt sort. Pigernes accessories bliver også vurderet og der er indført en blingskala, fra et til ti. Til jul skal den naturligvis helt op og ringe på en ti’er! Publikum skal have juleglimmer til den helt store guldmedalje.

Vores juleplade, It’s Comming On Christmas, var mange år undervejs. Det tager tid at oparbejde det helt rigtige repertoire, men i 2016 var vi endelig i mål med et julealbum, som vi er rigtig stolte af. Det betyder dog ikke, at det er slut med at få nye julesange på repertoiret, for vi må jo nok indrømme, at der i Vocal Line er en overrepræsentation af juleglade korsangere.  Og for os bliver det heller ikke rigtig jul før vi har sunget julen ind for et dejligt publikum, der forhåbentligt går glade fra vores koncerter, med en lille smule mere julestemning i sindet end da de kom. 

 

Denne måneds Syngkor er EVE – Du kan læse mere om dem på deres hjemmeside eller  Facebook profil

 

Skrevet af Emmaluna Cecilia Cherencq, 2. sopran

 

EVE’s korkonkurrence-eventyr startede allerede i Riga i Letland i 2017. Det var der, vi fik vores konkurrence-debut og fik en idé om, hvad man kan opnå ved at være med i en sådan konkurrence. Både rent teknisk med musikken, men mindst lige så meget hvad man kan opnå socialt og hvor meget det kan hjælpe det musikalske. Vi havde nemlig i Riga en fantastisk oplevelse med, hvor meget man kan opnå sammen som kor, når man har et specifikt mål! Det stod derfor også klart, at vi rigtig gerne ville afsted igen, men at vi denne gang skulle udfordres yderligere. 

I Riga blev vi introduceret for kategorien Folklore, som af en eller anden grund ikke er en lige så stor tradition i Danmark som det er i de andre skandinaviske lande, for eksempel. Det virkede derfor som den perfekte udfordring, da vores dirigent, Birgitte Næslund Madsen, foreslog at dette skulle være en del af vores næste konkurrence-rejse. Vi blev derfor meldt til i to kategorier til European Choir Games 2019: ‘Youth Choir’ og ‘Folklore’. 

 

Forberedelserne til en sådan udfordring begyndte selvfølgelig i rigtig god tid. Allerede i sommeren 2018 begyndte vi på de første nyarrangerede folkesange, for at blive klar til sommeren efter. 10 sange, 5 til hver kategori, blev hver gennemøvet, koreograferet og nøje planlagt før vi endelig drog afsted i starten af august, til nabolandet Sverige, for at vise hvad vi havde arbejdet på de sidste mange onsdagsaftener. 

Vi var et spændt og glad kor, der en lørdag morgen i august rejste til Göteborg.

Lørdag var vi så heldige at få lov at se et andet aarhusiansk kor, Vocal Line, vinde dette års ’Eurovision Choir of the Year’. Men da showet var færdigt var det med at komme tilbage til hotellet, da vi allerede søndag formiddag skulle konkurrere i vores første kategori, Folklore. 

 

 

Vi var tidligt oppe søndag for at nå at gøre os klar og få styr på de sidste detaljer, inden vi drog mod Göteborgs teater, hvor konkurrencen foregik. Vi var det første kor, der gik på, og spændingen var høj. Vi gik dog ind og gav vores allerbedste og forsøgte at vise en lidt anderledes og nyfortolket version af den ellers ret traditionsrige kategori. Heldigvis gik det helt vildt godt, og vi var rigtige stolte af, hvad vi opnåede.

Denne energi og glæde kunne vi bringe videre til vores anden konkurrence, som allerede fandt sted dagen efter. 

Denne fandt, heldigvis, først sted om eftermiddagen og vi kunne derfor bruge formiddagen på at få de sidste ting på plads til dagens, måske mere hjemmevante afdeling, ’Youth Choir’. Denne gang skulle vi synge i Göteborgs virkelig smukke Universitets Aula, og også her gik vi ind og brugte energi og fokus på at gøre vores allerbedste. Og igen var det bare en virkelig fed oplevelse at fyre noget af vi havde brugt mange timer på at øve, og stemningen var da også virkelig god da vi var færdige!

Det var virkelig fedt at opleve, hvor glade og stolte man kan blive på en gruppes vegne, når man har været inde og gøre sit bedste sammen. Det var derfor en underlig følelse, da vi allerede på tredjedagen var færdige med det, vi havde arbejdet hen imod det sidste lange stykke tid.

Resten af tiden skulle gå med mere afslappende aktiviteter, med venskabskoncerter, en parade gennem byen med de andre kor og bare nyde de nye venskaber og oplevelser, der bryder frem på en sådan tur. Og nå ja – selvfølgelig afgørelsen på vores arbejde.

 

Selvom konkurrencedelen på en sådan rejse er ret væsentlig, synes jeg, der er nogle ting som er mindst ligeså vigtige. På de rejser jeg har været med på, har jeg i hvert fald oplevet en styrkning og udvikling af fællesskabet i koret. Man får et fælles mål og kommer hinanden nær, når man er afsted sammen i flere dage. Det har givet mig super gode venskaber, på tværs af alder og stemmegrupper, som kommer til at holde i mange år frem. Derudover synes jeg også, at det musikalske niveau stiger, når vi har været afsted, hvilket er super godt for vores fremtidige projekter. Det er også rigtig vigtigt, at man møder kor fra andre lande, med andre sangtraditioner, for det kan man lære super meget af. Det har vi gjort i EVE med f.eks. indkøb af lettisk musik da vi var i Riga, og at opleve en ny måde at vælge repertoire, ved at se Folklore, som vi kan tage med hjem og selv arbejde videre med. Det er derfor rigtig vigtigt med korkonkurrencer. Ikke kun for at konkurrere mod andre kor, men fordi man kan lære meget om andre måder at synge i kor på, om sig selv som kor og skabe fællesskab på. European Choir Games er dermed et rigtig godt spring mod de næste spændende eventyr vi skal på i EVE!

 

Denne måneds Syngkor er EVE – Du kan læse mere om dem på deres hjemmeside eller  Facebook profil

 

Skrevet af Paula Álvarez, 1. alt 

 

Efter vi var gået videre til livshowsene, var der en hel masse ting, vi skulle forberede. Vi skulle først og fremmest filme vores ”portræt-program.” Altså en kort video, hvor vi skulle beskrive os selv som kor. En dag i februar kom TV2 ud på Egaa Gymnasium, og vi brugte hele dagen på at filme en masse små klip. Det var en sjov, men hård dag, hvor vi fik en lille forsmag på, hvad det vil sige at lave tv. Ellers optog forberedelserne også en stor del af koret. Tøjudvalget var i fuld gang med at finde de perfekte kostumer, Pr-udvalget lavede diverse promovideoer og bestyrelsen var fuldt beskæftiget med en masse praktiske ting angående indkvartering, billetter, transport mm. Og selvfølgelig skulle vi også forberede vores sats og koreografi dertil. 

 

Endelig kom dagen. Den 8. marts tog vi afsted med bus til København. Derefter fulgte tre intense, spændende og vilde dage. Vi ankom tidligt om morgen til det studio, hvor vi filmede liveshowsene. Det var som at gå ind i en helt anden verden. Der var nærmest ingen vinduer i bygningen, så man mistede hurtigt tidsfornemmelsen, ja, man mistede nærmest fornemmelsen for alt muligt andet end det forestående liveshow.

 

Da vi ankom, blev vi ledt hen til vores eget separate område, hvor vi kunne slappe af, klæde om, varme op, lægge makeup osv. Bagefter mødte vi resten af deltagerne, hvis talenter jo var vidt forskellige fra, det vi kunne. Derfor var det også sjovt at tænke på, at vi næste aften skulle sammenlignes med dem og deres helt særartede talent. Hvordan kan man sammenligne flammekastere eller dansere med kormusik? Det er jo tre vidt forskellige ting, der skal bedømmes ud fra hver sin præmis. 

Prøverne varede hele dagen. Det var for alvor her, vi fandt ud af, hvad det betød at lave kor på tv. Den første udfordring var, at akustikken var meget død i rummet. Det føltes derfor utrolig bart og utrygt at synge på scenen, da vi næsten ikke kunne høre hinanden i koret. Heldigvis lykkedes det programmets lydmand at få lavet god lyd på os. Vi var endda inde i hans lydstudio og høre, hvordan vi lød for at være helt trygge ved det hele. Det var rart at vide, at den lyd publikum hørte, var langt mere levende, end det vi selv kunne høre på scenen. 

 

Til prøverne blev det hurtigt klart for os, at det også handlede om meget mere end blot at synge. Vores sats blev til en hel performance i sig selv, hvor musikken blot var ét af de virkemidler, vi brugte for at skabe et samlet udtryk. Både visuals på skærmen bag os, lys, vores blomstrede kjoler, lyset i vores håret og røgmaskinerne var med til at skabe en helt bestemt stemning. 

 

Da vi gik videre til finalen, var vi utrolig glade. Det mest givende var faktisk at vide, at både dommerne og seerne havde syntes godt om vores lille hjørne af kormusikken. Derudover glædede vi os virkelig til at få endnu en mulighed for at skabe et så helhedsorienteret udtryk omkring en sats, som vi havde gjort til semifinalen. 

 

I finalen følte vi os lidt mere rutinerede i det-der-med-at-lave-tv og var derfor lidt mere forberedte. F.eks. vidste vi nu, at det var ret vigtigt at indføre stillezoner, hvor man kunne få ro til at slappe af og hvile stemmen. Generelt var det også bare rart at have gjort det før, så vi vidste, hvad vi gik ind til. 

Vores nummer i finalen var lidt anderledes end de satser, vi tidligere havde sunget i programmet. Udtrykket var også mere ambivalent og svævende. Men det var lige så spændende at få lov til at lege med lys, glimmer i håret og sort/hvide visuals. I finalen fik vi nogle lidt anderledes kommentarer fra dommerne, da de synes, at det engelske sprog tog lidt fra vores udtryk. Dog gav de os også nogle rigtig fine ord med på vejen. 

Selvom vi ikke vandt ”Danmark har talent,” lærte vi utrolig meget som kor. Tv-formatet og talent-programmet var både et udfordrende, men også utroligt spændende rum at lave kor i, da vores fokus blev fordelt ud på flere ting end blot musikken. Vi blev nærmest til et performancekor, der skulle iscenesætte koroplevelsen med et ekstra sanseligt lag. Derudover er vi også meget stolte af at have nået så langt i programmet og at få vist, hvad kormusik også kan!

 

I kan se vores to live-optrædener her: 

Semifinalen: https://www.youtube.com/watch?v=ARkBd5NZdaE&t=1s

Finalen: https://www.youtube.com/watch?v=6lJ_zGz55CY

 

Denne måneds Syngkor er EVE – Du kan læse mere om dem på deres hjemmeside eller  Facebook profil

 

Skrevet af Clara Graversen, 2. alt

Da vi blev spurgt, om vi som kor havde lyst til at medvirke i Danmark Har Talent, var vi allerførst i tvivl. Det virkede som et event, vi kunne få gode oplevelser ud af, men ville det gavne os som kor at deltage i en konkurrence med så bredt et spektrum af talenter (og mangel på samme)? Når man som kor deltager i korkonkurrencer, er det lige så vigtigt at opnå personlig udvikling i gruppen som det er at være dem, der går hjem med medaljen. Ville det samme gælde for den her slags konkurrence? 

 

Nysgerrigheden var der i hvert fald, og lysten til at prøve at deltage i noget fuldstændig andet end vanligt trak også i os. Ikke desto mindre var vi blevet opfordret til at repræsentere kormusik i bedste sendetid. Så vi sagde ja til udfordringen.  

Den første udflugt var en bustur til Folketeatret i København, hvor auditions foregik. Da vi kom ind på teatret, blev vi bedt om at stille os i midten af rummet til en lille optagelse, som skulle vises som en intro til vores audition-optræden. Allerede på dette tidspunkt trådte vi ud af vores comfort zone og skulle gøre, hvad vi havde snakket om var vigtigt, når man som gruppe (eller individ) træder op på skærmen; tv-ansigtet, det smilende og åbne ansigt, der skal kunne ses ude i tv-stuerne. 

Dette ’mindset’ var også vigtigt at have med, når vi skulle ind foran dommerne og det publikum, der sad i salen. På det punkt er talentkonkurrencen egentlig meget lig en hvilken som helst korkonkurrence: der sidder publikum og dommere, der skal høre og bedømme vores optræden. Forskellen er bare, at både publikum og dommere ikke ved, hvad de møder. Og her har hverken dommere eller publikum nødvendigvis forstand på kormusik. 

Som sagt gør bevidstheden om kameraerne jo også den helt store forskel. Oplevelsen bliver mindre intim, fordi der lægges vægt på udfaldet af optagelserne frem for at formidle kormusikken til publikum. Det var en rigtig god øvelse for os, der krævede megen koncentration. Ikke mindst fordi dommerne ikke var blege for at vise deres undren, begejstring eller forvirring over vores medbragte sats ‘The Joiku’ undervejs i audition. 

Efter vores korte optræden stod vi klar til at modtage kommentarer fra dommerne. Det var en anderledes oplevelse end vanligt, for kommentarerne var selvfølgelig henvendt lige så meget til seerne som til os. Det skulle være ris og ros, alle folk ville kunne forstå og nikke genkendende til hjemme i stuerne, og det kunne vi også sagtens fornemme, da vi stod i spotlightet og blev beskrevet som “én stor lunge” og andre lidt spøjse sammenligninger, der skulle kunne forstås ikke kor-vante seere. 

På trods af de sjove kommentarer (som måske var berettiget vores anderledes sangvalg), fik vi 4 x ja og gik dermed videre til semifinalerne, som skulle vises live. Det var vi glade for og stolte over – mest fordi det på sin vis viste en accept af det, vi lige havde opført – det var noget, dommerne godt kunne tænke sig at høre igen!

Vi havde i koret snakket om, hvordan vi offentligt skulle vise vores begejstring eller, hvis det modsatte blev nødvendigt, vores ærgrelse. Det er altid en anderledes disciplin, når man er en stor gruppe, for man skal arbejde sammen om stort set alt. For eksempel ville det være for voldsomt, hvis alle 30 individuelt og fysisk viste deres begejstring for udfaldet af auditionen. Så selvom vi måske ikke græd af glæde og hoppede og dansede over de 4 ja’er, så var vi altså rimelig tilfredse og ikke mindst spændte på, hvad der senere ville følge af oplevelser! 

 

I kan se vores optræden til audition her: https://www.youtube.com/watch?v=xKbAEccEHq0

Læs med næste uge, hvor der kommer endnu et indlæg!

 

Juni måned er endt, og vores rejse som månedens Syng-kor er slut. I har kunnet læse 4 artikler, der med 4 forskellige vinkler har givet indsigt Vocal Frostbites verden; om at turde tage chancer, om en anderledes måde at inddele i stemmegrupper, om inspiration til arbejdet SoMe og om at skabe fælles identitet i et kor.

Vocal Frostbite har eksisteret i 7 år og har været på en vild musikalsk rejse. Vi er vokset fra 10 til 25 sangere og er gået fra at være en anonym a cappella gruppe til at være et veletableret a cappella kor med visioner og energi. Vi er vokset ud af kirketårnet og ind i hjerterne på en bred fanskare. 

Med tiden har vi, Vocal Frostbite, sporet os ind på, hvem vi er som kor, hvad vi vil med vores musik, og hvor vi er på vej hen. Vi har fundet ud af, hvad vores “Frostbite”-navn betyder for os, og hvordan det skal have effekt på vores repertoire og vores stil. Vi ser os selv som koret fra nord, der med vores musik og sang “bider” sig fast hos vores lyttere og seere. 

Det hele startede som en leg og sjov idé, hvor der blev eksperimenteret, og kortraditionen blev udfordret. Gradvist blev de mest alternative valg sløjfet, og Vocal Frostbite er landet på den form, det har i dag med 25 sangere, 5 stemmegrupper, 1 dirigent og et repertoire, som er Vocal Frostbites helt eget.

Selvom Vocal Frostbite er vokset og har fået visioner og ambitioner, forbliver vi tro mod vores første idé med Vocal Frostbite: glæden ved at synge sammen. Vi er bevidste om, at det er dét, som skal drive Vocal Frostbite endnu længere frem.

Vi håber, at korsangere, kordirigenter og kor-entusiaster har fået glæde af og er blevet inspireret af vores artikler som “månedens kor”. Vi glæder os nu blot til at møde kommende “månedens kor”, og håber vi kan lære en masse af andre kor, sangere og dirigenter.

Find de 4 artikler her…

Audition til Vocal Frostbite

Har Vocal Frostbite vakt din interesse og lader til lige at være koret for dig, så send os din ansøgning for at komme i betragtning til optagelsesprøve… 

https://youtu.be/t5H-AUJcMnc

At synge i Vocal Frostbite er en del af din identitet – og følelsen af at være med i et musikalsk fællesskab stopper ikke, når mandagens øver er ovre, men følger dig alle ugens dage.

Mandag er første arbejdsdag, første studiedag og påmindelsen om, at weekenden er slut. Men mandag er for Vocal Frostbite også KORDAG – så for en VF-sanger kickstartes ugen med socialt fællesskab og korsang.

For Vocal Frostbite er korsang meget mere end den faste ugentlige korprøve. Vocal Frostbite har skabt en fælles identitet gennem musik, merchandise, sociale medier og oplevelser. Det vil Kamilla (2.sopran), Simone og Bolette (der begge er 5.sopraner) fra Vocal Frostbite her sætte et par ord på.

Bolette lægge ud: “For mig er korsang hele pakken. Vocal Frostbite er noget helt specielt. Det kan noget helt unikt. For mig i hvert fald. VF er så meget mere end et kor. Vi er en vennegruppe, en pigeflok, et fællesskab, hvor alle er nede på jorden og bare elsker at synge. Vi mødes ikke bare og synger en gang om ugen og giver sommer- og julekoncert. Vi mødes også og drikker øl, går til koncerter, hænger ud, tager i sommerhus, tager på rejser, snakker, krammer, griner og – vigtigst af alt – synger, synger og synger, hvor end vi er henne.”

Simone fortsætter: “At være en del af Vocal Frostbite er vigtigt for mig i min hverdag. Selvom det til tider kan være svært at få tid til alt i en travl hverdag med studie og arbejde, så prioriterer jeg at komme til vores korprøve hver mandag. Der er nemlig altid god stemning, og man bliver glad i låget af at synge med alle de andre skønne “frosties” – og så har vi selvfølgelig altid masser af lækker kage.”

Bolette supplerer: ”Selvom mandag kan være en lang dag med arbejde/studie hele dagen og efterfølgende en 7 km cykeltur til Jægersborg Kirke – og det nogle gange kan være liiidt hårdt at komme op på cyklen – så mærker jeg, hvorfor jeg gør det uge efter uge, så snart jeg nærmer mig kirken. Stille og roligt titter flere af ens med-korsangere op af landskabet, på cykel, gående fra stationen, alene eller i små grupper. Så flyver der lige et ”hej” eller et vink afsted, og man sænker farten og følges resten af vejen. Det føles som at komme hjem til nogle af sine bedste venner og slå sig ned. Og når man tager derfra, er det med sang på hjernen og glæde i maven. Det elsker jeg!”

Kamilla uddyber: “En ting, der er med til at koble os sammen, er, at vi kalder os selv for “frosties”, og at vi forkorter Vocal Frostbite med “VF”. Og så har vi på en måde VF med overalt i vores hverdag, fordi vi har vores to VF-muleposer og en drikkedunk med teksten “Vocal Frostbite”. En mandagskorprøve er jo egentlig ikke ret lang, men det giver os mulighed for at “forlænge den”, når vi i løbet af ugen fx. kan sende gruppe-snapchats eller dele ting på Facebook og Instagram. Det er vildt hyggeligt, at der altid er en “frostie” et sted derude, som svarer. Og så er det vildt grineren at holde de andre “frosties” opdateret, når man tilfældigvis spotter en VF-mulepose i gadebilledet. Jeg kan virkelig mærke den fælles identitet, vi efterhånden har fået skabt. Nogle gange synes jeg helt, at det er en slags livsstil, dét at synge i kor. Det føles nice.”

Simone runder af: “Det giver os noget helt særligt sammen, og det bringer os tættere på hinanden. Så selvom vi i starten samledes om musikken, er Vocal Frostbite i dag meget mere end bare et kor.”

Vocal Frostbite er følelsen af fælles samhørighed, følelsen af at VI er Vocal Frostbite hver og én, og at VI skaber musikken i øjeblikket. 

Vocal Frostbite er sang, latter og fællesskab, et unikt fællesskab baseret på glæden ved at synge SAMMEN.

Vi er alle vidt forskellige, men vi er alle “frosties” – og vi er vilde med det!

Denne måneds Syngkor er Vocal Frostbite – Du kan læse mere om dem på deres hjemmeside eller  Facebook profil

Hvordan bygger man en Instagram konto op som kor? Udfordringerne er mange: Den må gerne være flot, den skal være personlig, og så kan det være svært altid at producere nok materiale til den. Derfor har vi lavet en lille guide, som fortæller om nogle af de ting vi gør, og forhåbentligt kan være til inspiration for andre dejlige kor!

Ugens Frostie

Hvis man følger @vocalfrostbite på instagram, kan man næsten ikke have undgået at støde på vores ‘Ugens Frostie’. Ugens Frostie er et koncept vi har skabt ud fra tankegangen, at Vocal Frostbite ikke kan være uden Frosties, og Frosties ikke kan undvære Vocal Frostbite. Vi har derfor hver uge siden November 2018 præsenteret en af korets sangere, og gjort meget ud af at fremhæve deres forskelle, fordi vi elsker al den mangfoldighed, der findes i koret.

Tips til at lave ‘Ugens korist’:

  • Genkendelse for jeres følgere er vigtigt! Sørg for at man kan kende opslaget – vi lavede et specielt ‘cover’ som vores billeder blev udgivet med.
  • Sørg for at der er kontinuitet i opslagene. Lad dem udkomme den samme dag hver uge (vores var om mandagen, hvor vi mødes og øver). Sørg for at det er samme tekstindhold: Alder, hvor lang tid Frostien har sunget i koret, hvad Ugens Frostie laver til hverdag, og et fun fact der gerne hænger sammen med billederne.
  • Dette fører os til billederne: Vi havde et front billede, 1-2 billeder Frostien selv valgte samt 2 billeder fra koncerter. Dette gav alle mulighed for selv at bidrage med hvad de gerne ville vise, samt overraskelsen i hvilke koncertbilleder vi havde valgt.
  • I starten syntes en del af Frostierne at det var grænseoverskridende, at der skulle lægges et billede ud af dem, men det blev hurtigt en vane ting, og sætningerne: “Uh, hvem er Ugens Frostie mon?” eller “Der kommer ugens Frostie jo”, har været en fast del af vores øvere.

Stories

Stories er en god måde at lave nogle hurtige opslag på Instagram, som ikke behøver at være lige så æstetisk pæne som de billeder man lægger op som opslag. Nogle gode idéer til stories kan være:

  • Nedtælling til koncerter, for at minde folk om at komme.
  • Små videoklip
  • Direkte fra øveren “behind the scenes”: En lækker kage, et sjovt øjeblik, en ny sang osv.
  • Afstemninger omkring hvilken sang folk tror vi synger, hvad vores dresscode er til koncerten osv.. Det er en god måde at engagere sine følgere.

Konkurrencer

Til sidst vil vi opfordre til at lave konkurrencer på Instagram. Vi har haft god erfaring med at lægge en video ud, hvor man skal tagge kunstneren til sangen, for at deltage i konkurrencen. Dette kan være en måde at nå ud til nogle af de kunstnere, man synger musik fra, og håbe at de hører det, ved at blive tagget så mange gange (derfor er video bedre end et billede). I vores konkurrencer har man bl.a. kunnet vinde en mulepose, eller en Vocal Frostbite drikkedunk, som vi har fået sponsoreret af SYNG (og som vi knus-elsker).

Vi håber at denne guide har kunnet give lidt inspiration og blod på tanden til at få en Instagram op at køre, og nå ud til kor-fans på en ny platform.

Eksempler på ‘Ugens Frostie’

Denne måneds Syngkor er Vocal Frostbite – Du kan læse mere om dem på deres hjemmeside eller  Facebook profil

Der er 25 kvinder i Vocal Frostbite. 25 individuelle sangere som næsten har glemt, når nogen spørger, om de egentlig er sopraner eller alter. For i Vocal Frostbite har vi ikke faste stemmegrupper – her er vi alle sopraner. Der er 1.sopran, 2.sopran, 3.sopran, 4.sopran og endda 5.sopran.

Du kender nok problemet… alle vil gerne være “sopran”, for de har jo melodien, og er dem man hører… ingen gider at være “alt”, fordi de bare skal synge dum-dum-du-bi-di-ba eller holde en dyb orgelpunktslignende variant af melodien.

Vi har løst problematikken ved dels at sangerne skifter stemmegruppe imellem hver eneste sang, dels at arrangementerne skrives til Vocal Frostbite, hvor hver stemme er skrevet til en nøje udvalgt gruppe sangere.

Bolette (5.sopran i VF): “.. Jeg kan godt lide at vi skifter.. jeg elsker at synge dybt og give kraft og styrke til sangene, fordi jeg er god til det, men det kan også blive hårdt for stemmen, så det er rart med lidt afveksling.. det klæder min stemme at jeg får mulighed for at synge lysere, hvor jeg trods alt kan få mere kraft på min stemme..”

Nanna (1.sopran i VF): “.. Det er rart at skifte stemmegruppe, fordi man i løbet af en korprøve får mulighed for at synge sammen med flere af vores “frosties”.. det er lærerigt og man får lært flere i koret at kende, når man skal arbejde sammen om af finde et fælles udtryk.. og så er der jo det, at man heller ikke helt kan undgå at hyggesnakke lidt sammen under korprøverne..”

Victoria (VF’s dybeste 5.sopran): “.. Jeg synger oftest 5.sopran, men jeg får alligevel variation, fordi det aldrig er den samme stemmegruppe som har melodien.. det giver en fed lyd og sangene får forskelligt udtryk, når alle sangere får mulighed for på skift at præge klangen..”

Christina (Dirigent for VF): “.. Det giver jo vildt god mening ikke at fastlåse sangerne i stemmegrupper.. hver sang får sit eget udtryk ved at håndplukke sangerne til hver enkelt sangs stemmegrupper.. så får man lige netop dét udtryk, man ønsker i hver eneste sang.. både klangligt men også visuelt, når melodien skifter mellem stemmegrupperne som en “tag fat”..”