Home > Feature > 2500 gymnasieelever til Operation Syng

Syng samler torsdag d. 13. oktober ca. 2500 gymnasieelever fra 38 danske gymnasier til Operation Syng. Alle elever arbejder hele dagen med fire dugfriske korarrangementer fra Syngs nodehæfte ”New Nordic”.

Syng samler eleverne på fem udvalgte gymnasier i hele landet. De fem værtsgymnasier er i år Roskilde Katedralskole, Tornbjerg Gymnasium, Risskov Gymnasium, Aalborg Katedralskole og Esbjerg Gymnasium.

Eleverne skal på dagen arbejde med helt nye korarrangementer under temaet ’New Nordic’, som Syng har fået produceret specielt til Operation Syng 2016.

 

Årets Syng-hæfte:

Hannah Schneider: ‘Dreaming Kind’
Arr.: Morten Kjær

Robyn: ’Indestructible’
Arr.: Anna Klinkby Østergaard

Eivør: ‘The Swing’
Arr. Morten Vinther

Page Four: ‘Sommer’
Arr. Christian Ronsfeld

 

Hvem leder slagets gang?

Til at lede eleverne sikkert og bedst muligt igennem dagen får de besøg af én af Danmarks førende rytmiske korledere. Korlederen vil på en inspirerende og engageret måde sikre, at alle får en fantastisk dag. Alt sammen for at skabe en oplevelse med energi, fællesskab og sangglæde. De fem kæmpekor bliver akkompagneret af et band, der består af elever fra værtsgymnasierne.

 

Har du lyst til at opleve 400 gymnasieelever synge sammen?

Der er mulighed for at opleve et af de kæmpe kor give koncert med de numre, de har lært i løbet af dagen. Alle er velkomne, og der er gratis entré.

 

Koncertsteder og tider:

Roskilde Katedralskole kl. 14.30
Tornbjerg Gymnasium kl. 14.30
Risskov Gymnasium kl. 14.30
Aalborg Katedralskole kl. 15.15
Esbjerg Gymnasium. Kl. 14.30

 

På hvert af de fem gymnasier vil der på dagen afholdes en konkurrence, hvor én elev eller klasse har mulighed for at vinde en super sej microfonpakke sponsoreret af 4Sound.

Se pakken her

 

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*