Home > Blog > Syngkomponisten 2016 – Femte udgivelse!
Fra d. 7 marts og de næste 5 tirsdage frem, vil vi lægge nogle fantastiske arrangementer og indspilninger ud, lavet af vores vindere af Syngkomponisten 2016. GLÆD JER!!

Syngkomponisten 2016 – Femte udgivelse!

Efter en vellykket konkurrence, med nogle gode bidrag og glade vindere, har vi nu, i SYNG, den glæde at give jer muligheden for at lytte til indspilningerne og bruge arrangementerne fra vores konkurrence: Syngkomponisten 2016!

Her kommer et SSAATTBB+solist-arrangement af Broken Heart komponeret af Jasmin Rose Patel.

Jasmin er nuværende kandidat-studerende på Det Jyske Musikkonservatorium i sang og rytmisk korledelse. Hun har en baggrund i bl.a. teater og har en uddannelse fra London School of Musical Theatre. Hun har også taget sangundervisning både på CVI (Cathrine Sadolin) og hos Anne Rosing-Schow på Musikvidenskab (Københavns Universitet) hvorfra hun har en bachelor.

Jasmin har skrevet en del originale SATB-satser, som bl.a. synges af den prisvindende vokalgruppe Dopplers, hvor hun også selv er med som sanger. Derudover skriver hun lige nu musik til sit nyeste projekt “Beauty & the Beatbox”, som er en spændende kollaboration mellem hende selv og den talentfulde beatboxer RoxorLoops, hvor de eksperimenterer med at skabe en stor lyd med masser af groove og spændende melodier med blot vokal, beatbox og en Boss RC-50 loopstation.

Hvis du er interesseret i at vide mere om Jasmin, hendes projekter og hendes musik, så kig forbi: http://roxorloops.wixsite.com/jasminrosepatel

 

Du kan høre indspilningen af arrangementet lige her:

 

Du kan finde noden lige her:

Broken Heart udgivelse

 

Vi håber, at I vil nyde femte bidrag fra en af vores vindere af konkurrencen i dag og så kan i glæde jer til, igennem marts og april, at modtage smukke toner og fede arrangementer fra resten af konkurrencens vindere!

Mange hilsner og god fornøjelse,

Fra SYNGs bestyrelse.

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*