Home > Syng-TV > Top nice a cappella clips fra nettet > Syng flerstemmigt med dig selv! (Overtonesang)

Wow! Hvordan gør hun det!!?

Anne-Marie Hefeles video er blevet viral de sidste par dage på de sociale medier. En lille demonstration af hvordan man kan synge overtone sang. Magisk? Særlig genetisk disponeret?

Overtonerækken

Nej! Anne-Marie Hefele benytter sig af det helt naturgivne fænomen at en tone består af flere frekvenser end den dominante (grundtonen) som vi normalt hører. Men over grundtonen ligger der altid en hel fast række af overtoner – og det er altid de samme, lige meget om instrumentet er en guitar, orgelpibe eller den menneskelige stemme.

overtoner

Det er faktisk netop disse overtoner – hvor kraftigt de lyde relativt til hinanden – som bestemmer karakteren af tonen. Eller med andre ord – når vi kan høre forskel på en obo og en violin, så er det fordi overtonesammensætningen er forskellig på de to instrumenter. Det vil sige at nogle af overtonerne er kraftigere end andre – men det er præcist den samme relative række af toner som klinger ovenover hver enkel grundtone.

Forvirret? Læs mere uddybende om overtoner her: http://www.musikipedia.dk/overtoner

Anne-Marie Hefeles talent

Så når Anne-Marie Hefele kan synge flerstemmigt med sig selv – så er det hun i virkeligheden kan, bare at forstærke de enkelte overtoner som allerede indgår i tonen. Det kan du og jeg også. Anne-Marie Hefele er bare ekstremt god til det!

One Comment, RSS

  • Skye Løfvander

    says on:
    October 7, 2014 at 10:15

    Fra http://www.overtonesang.dk (med aktive links i teksten)

    1) Minuttal 0:26:
    Sangeren holder en støt tone. Ved at variere ansatsrørets resonansrum og ved præcis brug af tungen kan overtonerne fremhæves én ad gangen, så der fremkommer tydelige melodier i overtonelaget. Overtonernes frekvenser er multipla af primærtonens*. Det meste traditionelle mongolske og tuvinske strubesang (khömeii, sygyt, kargyraa) bygger på dette, men der er stor forskel mellem disse teknikker og vestlig overtonesang, bl.a. i graden af strubens kontraktion. Disse former for strubesang er overtonesang, men vestlig overtonesang er sjældent strubesang.

    * Ved tale om stemmeklang skelner jeg mellem primærtone (engelsk: fundamental) og grundtone. Sidstnævnte er ‘hjem’ i skala og melodi, mens primærtonen er deltone nr. 1. i overtonerækken, klangens basis.

    2) Minuttal 1:01:
    En enkelt overtone fremhæves og holdes konstant, mens grundstemmen/primærtonen bevæges melodisk. Elementerne i denne melodiske bevægelse skal tilhøre den fremhævede overtones inverse overtonerække. Man kunne kalde det overtonens undertonerække. Hvis den fremhævede overtone fx er a”=880 Hz, skal grundstemmens melodi dannes af frekvenserne a’=440 Hz; d’=293,33 Hz; a=220 Hz; f=176 Hz; … osv.

    3) Minuttal 2:09:
    Primærtone og en enkelt fremhævet overtone bevæges parallelt. Dette er mere vanskeligt, end det lyder, da man for hver ændring i primærtone også må ændre resonansrum for overtonen.

    4) Minuttal 2:31:
    Primærtone og overtone i indbyrdes med- og modbevægelse: Primærtonen kan gå op, mens overtonen går ned og omvendt. Her er der tale om kontrapunkt: kunsten at kombinere selvstændige melodistemmer. Man synger ‘tostemmigt’ med sig selv.

    5) Undertonesang, video med demonstration af Jan Heinke nedenfor:
    Ved hjælp af teknikker som strohbass, mongolsk/tuvinsk kargyraa, tibetansk strubesang m.m. kan oplevelsen af klangen forskydes ét eller flere led ned i undertonerækken. Hvis man tager afsæt fra A=110 Hz, sættes falske stemmelæber og andre dele af den orale anatomi i svingninger i halv frekvens (A1=55 Hz). I langt de fleste tilfælde vil forskydningen netop være ét trin – en oktav – ned i undertonerækken, men det er muligt at frembringe de første syv elementer af undertonerækken.
    Undertonerækken er som nævnt invers til overtonerækken, men det er værd at nævne, at undertoner (toner der svinger med 1/2, 1/3, 1/4, … frekvens) ikke kan måles i klangen. Ved nævnte teknikker etableres altså en ny oplevelse af primærtone. Undertonesang kan bruges i forbindelse med alle ovenfor nævnte situationer.

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*