Home > Staff > Thue Thesbjerg
Thue Thesbjerg
SADA instruktør: Boost!

Trænger dit kor til et boost med fokus på groove, krop og energi, så står Thue klar med power, humor og inspiration, som hænger ved længe efter! Thues arbejde med rytmisk korsang bygger på de klang- og fraseringsidealer, som er kendetegnende for den rytmiske musik. Behandlingen af groove og feeling er helt central. Desuden dyrker han rytmisk, kropslig bevidsthed og koordination, hvilket er med til at give korsangeren et overskud i indlæringen og udførelsen af rytmisk svære og komplicerede fraser. Endelig er hans mål at forsøge at forløse sangglæden hos den enkelte korsanger. Med sangglæde menes både den umiddelbare glæde som er den, ’den sociale korsanger’ primært oplever, og den glæde/tilfredsstillelse ’den ambitiøse korsanger’ føler, når han/hun er med til at skabe en form for kunst.

Thue har været ’groovy kordoktor’ og arrangør i mange år, og har lavet workshops, stævner og kurser for korledere og korsangere i alle aldre. Han underviser til daglig på Aarhus Katedralskole, er konsulent for Syng og sidder i arbejdsgruppen for Aarhus Vocal Festival.