Home > Blog > Månedens Syng-kor > Et pragsk forår med en dansk klang
Støvring Gymnasiekor er marts måneds Syng-kor. Mathilde og Anne blogger om livet i koret og hvordan deres store rejse til en international konkurrence i Prag går for sig.

Prag – Vi er på vej til dig!

I morgen aften kører bussen fra Støvring til Prag og vi er så småt ved at være klar til afgang. I går afholdte vi koncert med sangprogrammet som vi skal optræde med til den store konkurrence, og alting blev lige en smule mere virkeligt. Det var både forældre, venner fra gymnasiet og venner udefra som kom og hørte det. Det var en vild oplevelse, som gav os en kæmpe lyst til at skynde os hjem, pakke vores kuffert og starte bussen mod Tjekkiet med det samme!

Støvring Gymnasiekor har flere piger end drenge, men der er forholdsvist mange drenge, og en stor del af drengene går op i musik og sang. De drenge der er med i koret er mindst ligeså dedikeret til det som pigerne er, hvilket er super fedt. At der er mange drenge i koret giver et fantastisk sammenhold, og alle i koret får en masse nye venner – en enkelt eller to har endda fundet en kæreste i den tid koret har sunget sammen.

En ting der er fedt ved vores kor er, at vi har 3 forskellige musiklærere med forskellig individuel musiksmag. Derfor er det noget meget varieret musik vi synger, hvilket gør at der er noget for enhver.

Her er en liste over hvilke sange vi skal synge når vi tager til Prag:

  • Bøf med løg – Troels Trier
  • Man in the Mirror – Michael Jackson
  • Washing of the water – Peter Gabriel
  • Give me Jesus – En traditionel Negro Spiritual
  • Down in the river to Pray – Endau en traditionel Negro Spiritual
  • Hallelujah – Leonard Cohen
  • Bohemian Rapsody – Queen

Når vi er en del af koret, er vi en del af et unikt fællesskab. Vi hygger, fjoller, griner og snakker – og så synger vi. Vi synger en masse.
Støvring Gymnasium er generelt et fantastisk sted at være ung hvis du spørger os. Der er plads til alle typer, og en stor gruppe af de unge vi er omgivet af hver dag har det vildeste engagement i det de foretager sig, både på og udenfor gymnasiet. Dette kommer til udtryk i vores kor. Ikke alle i koret er elitesangere, men det er ikke noget vi bemærker, når vi optræder, fordi alle alligevel giver alt hvad de har.

Vi glæder os til at tage til Prag, som små børn glæder sig til juleaften, og ser frem til at dele vores oplevelser løbende herinde!

– Mathilde & Anne

kor2

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*