Home > Blog > Et godt sted at være, er et godt sted at lære

Et godt sted at være, er et godt sted at lære

 

Denne måneds Syngkor er G-nøglerne – Du kan læse mere om dem på deres hjemmeside eller Greve Gymnasiums Facebook profil

 

Af Nikoline Spang Thomsen, 2.w

Så har der endnu engang været kor på Greve Gymnasium. Denne gang kommer det til at handle, om vores opvarmning og hygge i pausen.

Vi starter som altid med lidt opvarmning, her er vi ikke så anderledes fra alle andre kor. Vi starter altid med nogle opvarmnings øvelser, herefter et lille massagetog, hvor man også kommer tættere på hinanden, da det for nogle kan være en smule grænseoverskridende at skulle gøre, men også fedt at blive kastet ud i. Vi slutter ofte af med en kanon. Lige for tiden er det især vores efterårs kanon, da den er meget passende på denne tid af året. Den kan i se nogle videoer af i bunden af siden. Vi synger den opdelt i drenge, alt og sopran, først står vi hver for sig og herefter går vi rundt i lokalet mellem hinanden. Her handler det om at holde sin egen stemme og ikke lade sig påvirke af de andre, hvilket er den store udfordring når man synger i et kor.

Efter en times tid kommer vores pause, som, som nævnt sidst, inkluderer kakao og kage. Det skal der selvfølgelig også deles nogle billeder af. Det er altid skønt at kunne få lov at snakke med dem, man ikke tidligere har fået snakket med, for jo større fællesskab vi får, jo bedre vil jeg også mene, at koret bliver. For som vi siger på Greve Gymnasium “Et godt sted at være, er et godt sted at lære” og det gælder koret såvel som i undervisningen.

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*