Home > Blog > Tyve tanker bliver til én
Denne måneds Syngkor er Naura – Du kan læse mere om dem på deres hjemmeside: http://naura.dk eller på deres Facebook profil

 

“her er muligheden for et vendepunkt. Nu er øjeblikket kommet, hvor man kan kigge tilbage, på de forhåbninger man gjorde sig, og vælge en anden vej.”

Tyve tanker bliver til én fælles formidling

 

Skrevet af Nana Lynning, 1.alt i Naura.

Vi har nok alle sammen prøvet det. Det, hvor man er til en koncert der bare ikke fanger en, på trods af gode sange og dygtige musikere. I jazz-ugen sidste år var jeg til en koncert med en ung amerikansk sangerinde med en fantastisk stemme, upåklagelig teknik og vildt dygtige musikere. Og jeg kedede mig…

Lige meget hvad hun sang –selv en sørgelig ballade om tragisk kærlighed, var det med en neutralitet, der gjorde, at hun ligeså godt kunne have sunget om forskellen på tyggegummi og leverpostej.

I et kor er der mange elementer der skal falde på plads, før et nummer bliver virkelig fedt. Ud over at kunne sin stemme, skal man finde den rigtige intonation, dynamik, udtale, rytme og meget mere, ikke bare i stemmegruppen men gennem hele koret. Og når man når det punkt, hvor alle elementerne falder på plads, lyder det hele stadig lidt fladt, hvis ikke alle er bevidste om, hvad det er, de står og synger.

Hvordan folder vi sangen ud i fællesskab?

I Naura er vi alle en meget aktiv del af arbejdet med vores numre. Vi har jævnligt diskussioner i plenum om de tekster vi synger. Det kan være en virkelig interessant del af processen, da ikke alle sange er lige gennemskuelige, og vi har nogle gange meget forskellige idéer om hvilket budskab der er det centrale i en given sang. En sang der har givet meget samtalestof er ”Retrograde” af James Blake, som vi synger i et fantastisk arrangement af Morten Kjær.

You’re on your own
In a world you’ve grown
Few years to go
Don’t let the hurdle fall
So be the girl you loved

I’ll wait
So show me while you’re strong
Ignore everybody else
We’re alone now

Suddenly I’m hit
It’s the starkness of the dawn
And your friends are gone
And your friends won’t come
So show me where you fit

Dette er en kompleks tekst, som man kan tolke på mange måder. Nogle har meninger der er dannet på baggrund af musikvideoen, andre har hørt interviews med James Blake om sangen osv. Men det, der er helt essentielt i korets arbejde, er ikke så meget en ’korrekt’ fortolkning, som det er at dykke ned i grundkernen, i følelsen og stemningen der udtrykkes i sangen, så vi kan formidle den.

At finde en ny vej i en fælles sang

Når vi står på scenen og synger denne utrolig smukke sang, er det med en følelse af et frosset øjeblik i et kaotisk liv. Et øjeblik hvor det går op for én, at man ikke kan genkende den person man er blevet. At livet og alle dets små beslutninger har gjort, at man er gået i en anden retning, end man egentlig ville. Er blevet en anden person, end den man havde drømt om at blive, da man var barn. Så her er muligheden for et vendepunkt. Nu er øjeblikket kommet, hvor man kan kigge tilbage, på de forhåbninger man gjorde sig, og vælge en anden vej.

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*